Bevilling

Bevilling

Få bevilget kompressionsstrømper

Sådan kan du få bevilget kompressionsstrømper efter serviceloven

Som borger har du mulighed for at få bevilget kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112. En ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen (20-22) slår fast, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilliges, hvis de opfylder de almindelige krav til hjælpemidler.

For at få bevilget kompressionsstrømper skal:

  • Du have en varigt nedsat funktionsevne (ikke midlertidig lidelse).

  • Strømperne i væsentlig grad afhjælpe følgerne af din funktionsnedsættelse eller gøre din dagligdag væsentligt lettere.

  • Formålet med strømperne først og fremmest være at afhjælpe din funktionsnedsættelse – ikke primært behandling.

Eksempler på situationer, hvor kompressionsstrømper kan bevilges:

  • Når hævelser i benene påvirker din gangdistance og livskvalitet varigt.

  • Når du uden kompressionsstrømper får søvnproblemer eller mister muligheden for at klare daglige funktioner selv.

  • Når funktionsnedsættelsen er stabil, og behandling ikke længere forventes at forbedre tilstanden.

Det er vigtigt, at kommunen foretager en individuel vurdering af din situation. Oplever du, at du får afslag, kan du bede kommunen om at genoverveje sagen ud fra de retningslinjer, der følger af principmeddelelsen 20-22.

 

Hos Bandagist.dk hjælper vi gerne med vejledning i processen og tilbyder dokumentation, der kan støtte din ansøgning. Kontakt os for en uforpligtende samtale.